Projekter → Biodiversitet
Genslyngning af vandløb
Genslyngning af
Assenbøllevandløbet
Inden efteråret for alvor satte ind med regn, fik vi sået både vildeblomster og græs på arealerne omkring den nye genslyngning af ”Assenbøllevandløbet”.
Min del af opgaven var finish af skråninger, flytning af jordstakke og terrænregulering før såning, for kommunen og så for lodsejeren.
Det skulle gerne give en masse liv i vandløbet, hvor bla. ørreden gerne skulle komme op og gyde. I de omkringliggende omgivelser skulle der gerne udfolde sig en mangfoldighed af liv fra svampe og insekter i det døde ved til padder, dyr mv. der søger føde og levesteder langs vandet, på engen eller i de små holme af træer.
Et spændende projekt som har ligget på tegnebrættet i flere år og primært finansieret via EU midler.