Træfældning og -pleje
Beskæring, opstamning, stubfræsning, topkapning, kronereduktion, hegnsklipning.
Jeg hjælper med træfældning
Træfældning kan betyde flere ting, især hvis det skal komme den vilde natur til gavn. F.eks. kan noget af stammen stå tilbage og derved give liv og levested til insekter, svampe, fugle og flagermus. Træet kan også veteraniseres, dvs. at træet dør over tid, hvilket betyder, at levestedet for dyr og planter forlænges.
Men uanset om træet skal bevares som levested eller fældes helt, står jeg klar til at hjælpe – med sikkerhed, omtanke og mange års erfaring i bagagen.
Træfældning – store og små opgaver
Jeg fælder alt fra små frugttræer i villahaver til store risikotræer tæt på bygninger. Altid med respekt for omgivelserne og grundig oprydning bagefter.
Topkapning ved vanskelige forhold
I bynære områder eller hvor pladsen er trang, er det topkapning. Træet tages ned i sektioner, hvilket gør arbejdet sikkert og kontrolleret.
Stubfræsning
Jeg fjerner træstubben efter fældning, så du får en plan overflade klar til beplantning, græs eller fliser m.m.
Beskæring & kronereduktion
Vil du bevare træet, men gøre det mere åbent, sikkert eller æstetisk? Jeg beskærer og reducerer kronen, så træet fortsat kan trives – uden at dominere haven.
Respekt for naturen og dyrelivet
Når jeg fælder et træ, er det vigtigt for mig, at det gøres med respekt for stedet og det liv, der er omkring. Jeg lægger vægt på en naturlig tilgang, og derfor udfører jeg altid arbejdet så skånsomt og bæredygtigt som muligt – uden at gå på kompromis med sikkerheden.
Jeg tager også gerne en snak om, hvorfor træet skal fældes, og om det eventuelt kan bevares gennem beskæring eller pleje. Måske kan træet gøres mere sikkert eller funktionelt frem for at fælde det helt.